Kørekort til 17-årige

 

Kørekort til 17-årige

Staten har besluttet sig for en forsøgsordning, som giver 17-årige mulighed for at få kørekort.
Ordningen trådte i kraft 1/1.2017 og strækker sig på 3 år. Dvs til og med den 31/12-2020 kan man få kørekort til bil som 17-årig.
Og man må starte allerede når man er 16 år og 9 mdr., altså 3 mdr før man fylder 17 år.

Ved denne forsøgsordningen skal du være opmærksom på:

  • Får du kørekort som 17-årig, så SKAL du have en ledsager med under kørslen og indtil den dag du fylder 18 år.
  • Der er krav til din ledsager
    • Ledsageren skal minimum være 30 år
    • Ledsageren skal sidde på forsædet ved siden af dig
    • Ledsageren skal have haft kørekort i minimum 10 år.
    • Ledsageren skal have et dansk udstedt kørekort til alm bil (kategori B)
    • Ledsageren må ikke have have en frakendelse af kørekortet de sidste 10 år (hverken betinget eller ubetinget)
    • Ledsageren skal være i stand til selv evt. at skulle køre
      • (dvs. han/hun må ikke være påvirket af fx medicin, alkohol eller ulovlige stoffer)
      • (Ledsageren må heller ikke være så træt eller syg, at han/hun ikke bør køre bil)
    • Ledsageren skal også medbringe sit kørekort under kørslen
    • Ledsageren skal give råd og vejlede under kørslen og dermed hjælpe den 17-årige med overblik
  • Den 17 årige er juridisk fører af bilen og har derfor også ansvaret for kørslen
  • Forsøgsordningen gælder i Danmark. Så du må som 17-årig kun køre i Danmark.
  • Som 17-årig har du ansvaret for at fortælle ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde for at køre med dig ved rattet. Du skal kunne dokumentere overfor     politiet, at du har gjort det. Blanketten kan printes her: http://www.fstyr.dk/~/media/Dokumenter/07%20Korekort/Ledsager%20blanket%2017%20årige.pdf
  • Din mor og far skal begge give dig tilladelse for at få kørekort som 17 årig (Har den ene den fulde forældremyndighed, så behøves kun dennes underskrift) Du får derfor en samtykkeerklæring af os, som du skal have med hjem til underskrift.

Du kan se denne video fra Rådet for Sikker Trafik om kørekort til 17 årige her:

Du kan læse meget mere om forsøgsordningen her:

https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/koerekort-til-17-aarige